Det blev en Hektor!

Det tog lige et par dage før vi fandt det rette navn til den lille nye verdensborger.
Vores lille søn skal hedde Hektor (efternavn er endnu ikke besluttet).

Med den fart han ville ud af maven, synes vi det passer perfekt! Og så har vi jo allerede en oplagt konfirmationsgave - Homers Iliade. Eller måske navngivnings gave - meget børnevenlig godnatlæsning!

Og til de historieinteresserede...

http://da.wikipedia.org/wiki/Hektor

http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/homer/iliaden.htm

Sikke en lynfødsel - fra gravid til mor på 7 minutter!

Så har jeg endelig lidt tid for mig selv sammen med min computer og det efterhånden savnede Internet!

Så er den store mave væk og det lille menneske vi har ventet på i 9 måneder er nu kommet til verden. Mandag d. 11 juli kl. 19.02 fødte jeg den dejligste lille søn. 2902 gr. og 50 cm. Han må tilsyneladende have arvet sin mors utålmodighed, for han havde ikke tænkt sig at vente særlig længe inde i maven fra veerne startede.

Jeg var ellers godt forberedt og havde læst papiret fra Hvidovre Hospital tusinde gange om de lange faser med veer og forberedt mig på, at når det skete ville det tage mange mange timer. Men det siges jo også at alle fødsler er individuelle og ikke til at forudsige.

Jeg fik veer 16.15 som hurtigt tog til og udviklede sig til en voldsom lyst til at presse, da jeg lå hjemme i sengen med våde klude over hovedet, som mon mor, søster og Kim sørgede for. Jordmoderen synes ikke mine veer lød som noget særligt, men min mor kunne heldigvis genkende lyden af en kvinde med pressetrang, og fik hurtigt sørget for at Kim, søs og hende selv var på vej til Hvidovre med 180 km/t. Nåede kun lige op af elevatoren og blev mødt af en jordmoder, der fik hentet en seng og kørt mig ind på den første ledige stue og så var fødslen allerede i gang. "Vi kan se hår" udbrød jordmoderen! Prøvede ikke at tænke for meget over det, men tænkte i stedet på min venindes beskrivelse af at føde hovedet "det er som at skide en vandmelon" (undskyld sproget - bedre beskrivelse findes bare ikke) - jeg kunne så regne ud at der ikke var langt til målet.

"Tag selv imod ham" sagde jordmoderen og på et split sekund smuttede det lille menneske ud i mine hænder og jeg hev ham op på maven. Underlig, vild og fantastisk oplevelse. Smerten var væk og på min mave lå en velskabt lille dreng, der hurtigt satte i et hyl.

Tænk at det er ham der har været inde i maven i så mange måneder! Syret og fantastisk.
Velkommen til verden min skat!

Barselsbabe - stadig med krøllet hår!

Gud hvor er det varmt! Sveder, koger og udvider den føromtalte kuldesok til en kuldebody-sag. Uhh det er en god ven. g sikke et kønt syn. Ligger på sofaen med isposer på kroppen, en ammepude mellem mine ben og læser min nyindkøbte paberback bog: 'Hvor lagde jeg babyen'.

Jeg stod i boghandleren og kiggede på de mange krimier, de seriøse bøger og klassikerne som jeg burde få læst mens jeg har tid til det. Men det endte med denne bog, skrevet af en mor og som egentlig bare er en kvindes barselsdagbog. Meget ærlig, og meget herlig. Ligger på sofaen og griner for mig selv mens jeg glæder mig helt vildt til at møde den lille i maven, samtidig med jeg også bliver en anelse skræmt af at læse om brystbetændelse, ømme og meget arbejdsskadede brystvorter, og alle de ting der pludselig ikke er nemt at få tid til. Især det der med at gøre noget godt for sig selv.

Det gør mig lidt handlekraftig og jeg får rejst min nu ret tunge krop fra sofaen og får bestilt tid til en frisør. Tre kvarter efter står jeg ved frisøren. Frisøren har selv en datter. Hun er godt nok voksen, men frisøren har mange gode råd (ifølge hende selv) til hvordan man skal være og gøre i sin barsel.

Første ide: Skal jeg ikke klippe pandehår på dig og trække dine krøller ud? Du kommer til at sætte dit hår meget op når først den lille kommer. Faktisk hele tiden, så derfor kunne det måske være godt med pandehår. Ellers kan man godt komme til at se lidt bar og kedelig ud med sådan en knold eller tarvelig hestehale.

Mig: Ser mig selv foran mig om et par uger med tarvelig knold eller hestehale og pandehår der er helt krøllet og bare aldrig vil kunne komme til at se ud som det gør på billeder af folk med pandehår og glat hår.Mine krøller er ikke nemme at narre.  Så jeg takker pænt nej tak til glat hår og pandehår. Hvis jeg ikke engang nu formår at style mit hår hver dag, hvordan skal det så ikke gå når jeg har en baby?

Et god råd: Du skal huske og gøre dig lækker for din mand eller kæreste i din barsel. det gjorde jeg altid. I bad, mascara på, lækkert tøj, læbestift og så masser af hårlak i håret. Det skal man altså bare. Ens mand skal jo ikke komme hjem til sådan en kludekone...

Mig: Først så jeg mig selv i spejlet. Med vådt hår, helt redt tilbage. Ingen mascara, og så med det der forklæde man altid får på, og som sidder stramt ved halsen og bare ikke gør noget som helst godt for en. Mon hendes råd var en hentydning? Så tænkte jeg bagefter på mig selv tidligere i dag i sofaen i smart kort buksedragt med blomster (i strækstof), og som har været godt brugt de sidste par dage fordi det er det eneste jeg kan passe (og fordi jeg har været lidt nærig med at købe graviditetstøj). Jeg er da vist en rigtig barselsbabe!

Og så tænkte jeg igen på frisørens råd og kan ikke helt forestille mig selv med læbestift, hårlak og baby på armen når Kim kommer hjem fra arbejde. Bilder jeg mig at Kim også vil synes at jeg er helt ok uden!

Barselsbabe eller ej - buksedragter er det bedste når man er gravid.

Strik fra verdens bedste oldemor :-)

Normalt får jeg kun pakker med posten, hvis jeg har fødselsdag, eller hvis jeg har været på internet shoppetur (og det sker meget nemt når man er på barsel). Men i dag var der en fin pakke i postkassen til Kim og jeg fra oldeforældrene. Og så kom hormonerne på overarbejde:

Først: Ihh hvor fint med en pakke fra oldemor og oldefar i Jylland

Derefter: Ihhh tænk at den lille i maven er så heldig at have både mormor, morfar, farmor, farfar og så oldeforældre

Kim:  Skal du ikke åbne pakken?

Solveig: Åbner pakken, og bliver nu endnu mere rørt. Min kære oldemor har strikket det sødeste søde babytøj og hele tre af slagsen. Lille - mindre - mindst står der på de tre pakker klistret på med et hjerte. ret blæret at den lille har tøj som dens oldemor har strikket. Det slår til hver en tid mine krea-projekter.

Kim: Skal du ikke læse kortet? Din farfar har selv lavet korte!

Solveig: Ja, det er han mester til. Er ikke så god til at læse gammeldags skrift, kan du læse det?

Kim: ja jeg kan læse det, jeg skriver selv med sådan en gammeldags skrift (og det er ikke engang lyv, troede ikke der fandtes unge mænd, der skrev sammenhængende skrift mere, men Kim gør - meget nydeligt) :-). Og så slår det mig lige at jeg selv lyder som en ældre dame med mit ordvalg: Unge mænd!

Solveig: Ihhh hvor er de bare søde. Bliver helt rørt! (eller det var jeg sådan set da jeg så pakken i postkassen... så endnu mere rørt nu)

Kim: Hun er virkelig dygtig til at strikke

Solveig: Enig! Mindes en af de mange sommerferier på Als, hvor min farmor tålmodigt prøvede at lære mig at strikke. Hvilket resulterede i at jeg blot fik et utålmodigt flip!. Det blev til fem masker. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne få de fem masker med hjem og vise til min mor og far. Det ville nu have været fedt hvis jeg havde fået lært og strikke. Det ser så fredfyldt og meditativt ud, når folk sidder der med deres pinde. Det må jeg lære hvis jeg skulle gå hen og få tålmodighed med årene.

Babytæppe og bold...hjemmelavet er et hit!

Jeg er snart ved at se i øjnene, at det ikke er helt ligetil at bevæge mig rundt for lang tid af gangen. Så med enden solidt placeret på min stol i stuen foran en symaskine, har jeg fået kreeret lidt godter til den lille. Helt overraskende uden nogle vilde hysteriske flip (Kristina du er mit vidne).

Følte mig helt som sådan en zen-agtig-øko mor som jeg sad der og syede babytæppe, bolde med klokker i (og allergivenligt fyld... ja ja da - sikke jeg kan). Imens sad min kære veninde Kristina og strikkede bamser til bebsen. Så gik der en helt dag med at lave ting til et lille menneske, der endnu ikke er kommet til verden. Måske synes den det er fedt med alt det hjemmelavede gøgl... måske vil den om nogle år se på billeder af den selv og tænke: Hvorfor skulle alt være guld, brunt og grønt?