Sikke en lynfødsel - fra gravid til mor på 7 minutter!

Så har jeg endelig lidt tid for mig selv sammen med min computer og det efterhånden savnede Internet!

Så er den store mave væk og det lille menneske vi har ventet på i 9 måneder er nu kommet til verden. Mandag d. 11 juli kl. 19.02 fødte jeg den dejligste lille søn. 2902 gr. og 50 cm. Han må tilsyneladende have arvet sin mors utålmodighed, for han havde ikke tænkt sig at vente særlig længe inde i maven fra veerne startede.

Jeg var ellers godt forberedt og havde læst papiret fra Hvidovre Hospital tusinde gange om de lange faser med veer og forberedt mig på, at når det skete ville det tage mange mange timer. Men det siges jo også at alle fødsler er individuelle og ikke til at forudsige.

Jeg fik veer 16.15 som hurtigt tog til og udviklede sig til en voldsom lyst til at presse, da jeg lå hjemme i sengen med våde klude over hovedet, som mon mor, søster og Kim sørgede for. Jordmoderen synes ikke mine veer lød som noget særligt, men min mor kunne heldigvis genkende lyden af en kvinde med pressetrang, og fik hurtigt sørget for at Kim, søs og hende selv var på vej til Hvidovre med 180 km/t. Nåede kun lige op af elevatoren og blev mødt af en jordmoder, der fik hentet en seng og kørt mig ind på den første ledige stue og så var fødslen allerede i gang. "Vi kan se hår" udbrød jordmoderen! Prøvede ikke at tænke for meget over det, men tænkte i stedet på min venindes beskrivelse af at føde hovedet "det er som at skide en vandmelon" (undskyld sproget - bedre beskrivelse findes bare ikke) - jeg kunne så regne ud at der ikke var langt til målet.

"Tag selv imod ham" sagde jordmoderen og på et split sekund smuttede det lille menneske ud i mine hænder og jeg hev ham op på maven. Underlig, vild og fantastisk oplevelse. Smerten var væk og på min mave lå en velskabt lille dreng, der hurtigt satte i et hyl.

Tænk at det er ham der har været inde i maven i så mange måneder! Syret og fantastisk.
Velkommen til verden min skat!