Strik fra verdens bedste oldemor :-)

Normalt får jeg kun pakker med posten, hvis jeg har fødselsdag, eller hvis jeg har været på internet shoppetur (og det sker meget nemt når man er på barsel). Men i dag var der en fin pakke i postkassen til Kim og jeg fra oldeforældrene. Og så kom hormonerne på overarbejde:

Først: Ihh hvor fint med en pakke fra oldemor og oldefar i Jylland

Derefter: Ihhh tænk at den lille i maven er så heldig at have både mormor, morfar, farmor, farfar og så oldeforældre

Kim:  Skal du ikke åbne pakken?

Solveig: Åbner pakken, og bliver nu endnu mere rørt. Min kære oldemor har strikket det sødeste søde babytøj og hele tre af slagsen. Lille - mindre - mindst står der på de tre pakker klistret på med et hjerte. ret blæret at den lille har tøj som dens oldemor har strikket. Det slår til hver en tid mine krea-projekter.

Kim: Skal du ikke læse kortet? Din farfar har selv lavet korte!

Solveig: Ja, det er han mester til. Er ikke så god til at læse gammeldags skrift, kan du læse det?

Kim: ja jeg kan læse det, jeg skriver selv med sådan en gammeldags skrift (og det er ikke engang lyv, troede ikke der fandtes unge mænd, der skrev sammenhængende skrift mere, men Kim gør - meget nydeligt) :-). Og så slår det mig lige at jeg selv lyder som en ældre dame med mit ordvalg: Unge mænd!

Solveig: Ihhh hvor er de bare søde. Bliver helt rørt! (eller det var jeg sådan set da jeg så pakken i postkassen... så endnu mere rørt nu)

Kim: Hun er virkelig dygtig til at strikke

Solveig: Enig! Mindes en af de mange sommerferier på Als, hvor min farmor tålmodigt prøvede at lære mig at strikke. Hvilket resulterede i at jeg blot fik et utålmodigt flip!. Det blev til fem masker. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg ikke kunne få de fem masker med hjem og vise til min mor og far. Det ville nu have været fedt hvis jeg havde fået lært og strikke. Det ser så fredfyldt og meditativt ud, når folk sidder der med deres pinde. Det må jeg lære hvis jeg skulle gå hen og få tålmodighed med årene.